Årsskrift
Siden 1923 har Foreningen for Kirkegårdskultur udgivet periodika, først som tidsskrift med flere numre om året, og fra 1973 et årsskrift.
Årsskriftet "Kirkegårdskultur" sendes til medlemmerne, og enkelte årgange kan hentes i pdf-format. Det er også muligt at bestille de senere årgange af Kirkegårdskultur, benyt formularen og angiv hvad du ønsker.
Alt er tilgængeligt via www.tidsskrift.dk
Alle foreningens periodika - "Vore Kirkegaarde" fra foreningens start til 1991, samt "Kirkegårdskultur" fra 1992 - er indscannet i Det Kongelige Biblioteks database, og de er tilgængelige via www.tidsskrift.dk.
Det er derfor muligt at finde historiske artikler om specifikke kirkegårde, specielle emner, eller artikler af bestemte forfattere.
Tip til søgning: Vælg "Kirkegårdskultur" (fra 1992) eller "Vore Kirkegaarde" (før 1992) på www.tidsskrift.dk. Klik på et nøgleord på den side, der åbner. Skriv evt. dit eget søgeord i søgefeltet. Eksempel: du ønsker at se, hvad der findes om digteren Søren Ulrik Thomsen i "Kirkegårdskultur". Hvis du skriver "Søren Ulrik Thomsen" i anførselstegn - så er der to hit, fordi der søges på hele udtrykket. Skriver du Søren Ulrik Thomsen er der 29 hit - fordi "Søren", "Ulrik" og "Thomsen" også er med - og deriblandt et hit på "Thomsen, Søren Ulrik".
Vil du skrive en artikel til "Kirkegårdskultur"?
Hvis du ønsker at publicere i tidsskriftet, bør du se skrivevejledningen. Manuskripter kan sendes til redaktionen via foreningens mail - deadline er normalt 15. august, med udgivelse i december.
Kirkegårdskultur 2023-24
Dette årsskrift er et temanummer: Graven som politisk kampplads.
Læs gode artikler om der er for få gravsteder med fortjenstfulde kvinder, om rocker-gravstenen i Nørup, muslimske grave, LGBT-gravstedet "Regnbuen" og om terroristers grave.
Et hædrende skilt ved generalguvernør for Dansk Vestindien Peter von Scholten (1784-1854) blev en politisk sag.
Og om vindmøller, planlov og kirkernes muligheder for indsigelse.
Kirkegårdskultur 2022-23
Ændret natursyn og grøn omstilling foregår også på kirkegårdene, det kan der læses om i flere artikler i dette årsskrift. En analyse af muslimske begravelsespraksisser; en artikel om tuegrave i Vestjylland og på den muslimske begravelsesplads i Vejle; en artikel om Femø kirkegård og lokale ildsjæle på øen. Omtale af flere bogudgivelser, bl.a. "Bevaringsværdige gravstedsstrukturer" af Mette Fauerskov.
Kirkegårdskultur 2021-22
Foreningens 100-års jubilæum blev pga. corona ikke fejret så meget, som det ellers ville være blevet. Men Karin Krygers foredrag med nedslag i 100 års aktiviteter åbner dette årsskrift, efterfulgt af Stine Helwegs præsentation af foreningens 100-års gave til alle interesserede: alle artikler udgivet af foreningen er - og vil fremover blive - lagt på www.tidsskrift.dk.
Bevaringsspørgsmålet fylder meget i dette årsskrift: Mette Fauerskov fortæller om Rolsø kirkegård på Mols, samt om de sårbare historiske gravstedsstrukturer, som er så lette at ødelægge. "Hvilke gravsten gemmer vi", er tænk som en vejledning og idekatalog til den rådvilde beslutningstager.
Men også nuet og fremtiden er behandlet i artikler om Sundby kirkegårds transformation til bypark, mindestedet på Tønder kirkegård, samt et forsøg på at nytænke kirkegårdsvedtægten i "Den ideelle kirkegårdsvedtægt?"
Kirkegårdskultur 2020-21
Corona er vist ordet alle lærte i 2020 - og hvad det betød for kirkegårdene har kirkegårdsleder Jens Zorn Thorsen reflekteret over. Kirkegårdene er fælles rum, men hvad med mindretallene? Det skriver fhv. provst Leif Arffmann om. Og Elof Westergaard følger trop med en analyse af den flerkulturelle gravplads i Danmark, set i et nordisk perspektiv. Kirkegårdene er dynamiske anlæg i hastig ændring, hvilket kirkegårdskonsulent Mogens B. Andersen og provst Lise Hindsholm skriver om. Ryvangen er i dag et nationalt mindesmærke for 2. verdenskrig - Fra monument til institution, er titlen på museumsinspektør Rasmus Kjærboes artikel. I "feel good" afdelingen fortæller Stine Helweg om terapihave på Vestre Kirkegård i København, og fra Silkeborg Kirkegårde fortælles om erfaringer med fri udformning af gravsteder, samt en lille café for kirkegårdsbesøgende.
Kirkegårdskultur 2019-20
Op mod 10% af vore døde bliver askespredt over åbent hav - dette aspekt af kirkegårdskulturen (eller mangel på samme?) skriver provst emeritus Leif Arffmann om. Kirkegården er i en konkurrencesituation, bl.a. med askespredning - derom skriver formand for Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Jens Zorn Thorsen. At kirkegårde er ramme om mange ritualer kommer næppe bag på nogen, og historikeren Hans Henrik Appel har set på mindehaver med særlig tilknytning til fodboldens verden. Hollandske Ida van der Lee indtog Silkeborg Kirkegård med en lang række ritualer, hun gennem flere år har udviklet og perfektioneret i sit hjemland - læs reportagen af medarrangørerne Ingrid Mejer Jensen og Jens Dejgaard Jensen. Nils Carl Lønberg reflekterer over kirkegårde han har kendskab til rundt omkring i Europa. Den klassiske kirkegårdsafgrænsning - stendiget - beskrives af arkitekt Hans Lund. Fhv. kirkegårdsleder Elisabeth Hess Thaysen bevæger sig mod mere naturnær kirkegårdsdrift i sit indlæg. Transformationen fra kirkegård til park har fundet sted i I. C. Møllerparken i Esbjerg med respekt for bevaringsværdige gravminder,arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen fortæller. Nordby kirkegård på Samsø har en enestående og i dag sjælden struktur - arkitekt Mette Fauerskov fortæller om anlæggets værdi og skrøbelighed. Til sidst causerer cand.mag. Stephen Mønsted om kolumbarier i almindelighed, og Kolumbariet i Silkeborg i særdeleshed. Artiklen er den sidste fra Stephen Mønsteds hånd, han afgik ved døden foråret 2020 og hans urne står nu i kolumbariet i Silkeborg. God læselyst.
Kirkegårdskultur 2018-19
100-året for 1. verdenskrigs afslutning markeres i Carsten Bach-Nielsens artikel "Kampen ud over graven". Klaus Bertelsen, som selv er kirkegårdsrundviser, reflekterer over hvorledes frivillige kan inddrages og oplæres i rollen som rundviser. Københavns kommunes 5 kirkegårdes udviklingsplaner beskrives af kirkegårdsvejleder Stine Helweg og landskabsarkitekt Jane Schul. Årets måske mest celebre - og bemærkelsesværdige - dødsfald (prins Henrik) fik Karin Kryger til at causere over usædvanlige kongelige begravelser. Nogle urimelige henrettelser på falderebet af 2. verdenskrig beskriver leder af Frøslevlejrens museum, Henrik Skov Kristensen. Et sceneskifte fra storpolitiske begivenheder til det meget nære foretager Jens Dejgaard Jensen i reflektioner over, om kæledyr skal have en plads sammen med deres mennesker på kirkegården? Cykelrytteren Pantanis grav, som nærmest er blevet et kultsted, er besøgt af årsskriftets berejste skribent Jimmy Munk Larsen. God læselyst.
Kirkegårdskultur 2017-18
500-året for fejringen af reformationen bliver i dette årsskrift markeret med Elof Westergaards artikel "Nordisk kirkegårdskultur i et reformatorisk lys" samt i Søren Wogensens artikel "En glædelig opstandelse", der tager afsæt i gravminder i nordvestjyske kirker fra 15- og 1600 tallet.
Søren Ryge Petersen fortæller om sine kirkegårde, Jimmy Munk Larsen om Balkan-krigens aftryk på kirkegårdene i det tidligere Jugoslavien. Mere fredelige emner er Mogens B. Andersens artikel om de helt specille diger på Hanstholmknuden."Kan de døde udfordre oss etisk? spørger Bjarne Kjeldsen (Norge).
Gravskrift eller . . .? Kirkegårdens betydning og fremtid
Foreningen for Kirkegårdskultur udgav i 2017 bogen: GRAVSKRIFT ELLER...? Kirkegårdens betydning og fremtid
Om bogen: "Kirkegårdene er hegnede grønne rum, hvor døde ligger begravet. Et dybt personligt rum og en enorm kollektiv ressource. Kirkegårdene vidner om døden som et kollektivt vilkår, det er også dér min nabo sørger og føler sig kaldet til at tage hånd om de døde.
Kirkegårdene er således betydningsfulde og værdifulde fællesrum. Det er nemt at glemme som borger i et samfund præget af stadig acceleration og fokus på udvikling og fremtid. Og det er nemt at glemme hos de myndigheder, der har travlt med at drive kirkegårdene.
GRAVSKRIFT ELLER...? er en debatbog om dansk kirkegårdskultur og de problemer, som denne kultur står i i dag. En samling artikler skrevet i fællesskab af medlemmer af Foreningen for Kirkegårdskulturs bestyrelse."
Hent bogen som pdf, klik her
Kirkegårdskultur 2016-17
Årsskriftet indledes traditionen tro med formandens beretning. Leif Arffmann funderer i sin artikel over, hvem der nu skal betale for ubemidledes gravsted. Med udgangspunkt i den store begravelsesplads i Ohlsdorf ved Hamborg fortæller Elias Westergaard om oplevelsesbegrebet og kirkegården i oplevelsessamfundet. Med udgangspunkt i sin nye bog Retten til de døde gennemgår Janne Rothmar Hermann kyndigt graven i juridisk belysning og nogle af de paradokser, de juridiske regler kan give anledning til. Jens Dejgaard Jensen fortæller om skovkirkegården i Silkeborg og de overvejelser, man har haft i forbindelse med planlægningen. Jimmy Munk Larsen og Jytte Nielsen præsenterer Vorupør Gamle Kirkegård og redegør for, hvorledes man på baggrund af kirkebøger og kirkegårdsprotokoller forsøger at formidle kirkegårdens historie. Kirsten Dreyer har bearbejdet det foredrag, hun holdt ved seminaret i Fjeldskov Kro i 2015, til en artikel om H.C. Andersens syn på efterlivet og Dødens Have. Stine Helwegs foredrag ved samme seminar er også blevet til en artikel om kirkegårdenes fremtid. Endelig kan vi allerede nu præsentere Tim Flohr Sørensens tankevækkende foredrag ved seminaret i Risskov i oktober 2016 om institutionskirkegårde, som han nu præsenterer i artikelform.
Kirkegårdskultur 2015-16
I dette årsskrift omhandler artiklerne emner omkring såvel de fysiske kirkegårde, som mindesteder, der opererer i den digitale verden.
Formanden Elof Westergaard har omarbejdet sin formandsberetning til en artikel og har sammen med næstformanden Mette Fauerskov skrevet om kirkegården som en seng. Karin Kryger har overvejelser om, hvorledes den middelalderlige kirkegård har fremstået, et emne hun i øvrigt også bidrog med til seminaret på Fjeldskov Kro. Landskabsarkitekt Henning Looft beskriver, hvorledes kirkegårdens træer på flere måder har betydning, som markører i landskabet, som erindring og for kirkegårdens trivsel og miljø.
Med udgangspunkt i sit oplæg til årsmødet på Bornholm fortæller sten- og billedhugger Steen Jensen om de forskellige typer af bornholmsk granit og dens brug. Museumsinspektør Jeanette Trefzer beretter i sin artikel om Niels Hansen Jacobsens grav- og mindesten og demonstrerer, hvorledes kunst og godt håndværk er ligeværdige følgesvende.
Mogens Bjørn Andersen lægger i sin artikel op til en debat om landsbykirkegårdene og deres bevaringsværdier i en omstillingstid.
Provst Hasse Neldeberg Jørgensen filosoferer over opstandelsessymboler på kirkegården, og ph.d.-studerende Jakob Borrits Sabra tager os med ud på den digitale kirkegård og viser, hvorledes den digitale verden opererer såvel i cyberspace som på den fysiske kirkegård. Endelig gives et uddrag af ph.d. Rannveig Søndergaard Holms ph.d.-afhandling om gravarealet som landskabsarkitektur.
Kirkegårdskultur 2014-15
Artiklerne i dette årsskrift handler i høj grad om foranderlighed og styring. Desuden drejer artiklerne sig om formidlingen af kirkegårdens værdier og hvorledes vi oplever og bruger kirkegårdene og besøg ved grave. Alle forfatterne har holdninger og meninger om, hvilke overvejelser man bør inddrage i administrationen og styringen af kirkegårdene og de kulturelle værdier, der findes her. Ligeledes er der holdninger til, hvad besøg ved en grav betyder for den enkelte.
Kirkegårdskultur 2013-14
En minitema i årsskriftet er registrerede gravminder, bevaringsværdige gravminder . . . et emne der kan få diskussionslysten frem i kirkegårdsfolket. Læs ministeriets ord om serviceeftersynet af gravminderegistreringsordningen, foreningens høringssvar samt landskabsarkitekt Mette Faurskovs eksempler på gode måder at placere gamle gravminder.
Temaet skovkirkegårde fra årsskrift 2012-13 fortsættes med en artikel om Vejle kirkegårdes planer. Udviklingsplaner for Ålborgs 3 kommunale kirkegårde.
Artikler fra årsmøde 2013 samt formand Elof Westergaards indlæg ved Nordisk kongres i Oslo, september 2013 afrunder årsskriftet
Kirkegårdskultur 2012-13
Denne årgang har særligt fokus på naturnære kirkegårde; skovkirkegårde og en klitkirkegård på vestkysten. Det diskuteres bl.a. hvornår har vi naturpræg og hvornår vi har havepræg.
Impulser udefra er der også, bl.a. Leif Arfmanns observationer af kirkegårdskultur syd for Alperne, og Brian og Moira Gittos artikel om gravminder på engelske middelalderkirkegårde.
Kirkegårdskultur 2011-12
Årsskriftet 2011-12 kommer vidt omkring: Det indeholder flere af foredragene fra konferencen "Dødens pris", som blev afholdt 14.-15. november 2010.
Også John V. Jensens foredrag "Versöhnung über den Gräbern," som blev holdt ved foreningens årsmøde findes her.
Fra den store verden refererer Elof Westergaard om europæisk kirkegårdskultur, oplevet på ASCE årsmødet i Wien.
Også et par bogudgivelser ser ud over landets grænser. De er anmeldt i årsskriftet, bl.a. Lone van Deurs bog om kirkegårde i Grønland, samt Philip Tafdrups "Cat loves Sean" - fine digte og fotos fra Waverly kirkegård, Australien.
Kirkegårdskultur 2010-11
Som i de foregående år afspejler også indholdet i årsskriftet 2010-11, at mange forskellige emnefelter har relevans for og er med til at kvalificere begrebet kirkegårdskultur.
Endvidere slår vores forenings formand, Elof Westergaard, et slag for 'det generøse blik' - et blik, som vægter det poetiske, det æstetiske, det historiske, det gode håndværk og det kunstneriske udtryk.
Kirkegårdskultur 2009-10
Kirkegårdskulturen har mange aspekter. Økonomiske, kunstneriske, kulturelle, grafiske, gartneriske, poetiske og historiske.
Det vil også afspejle sig i dette årsskrift. Og vi kommer vidt omkring. Vi vil bevæge os på de hjemlige kirkegårde, men bliver også taget med til Norge, Pakistan og England.
Kirkegårdskultur 2008-09
En af de største ændringer gennem de sidste hundrede år er,at begravelsesformen er ændret. Langt de fleste døde kremeres.
Kremeringen præger vores nyere kirkegårdskultur, og denne begravelsesform er ved dens hurtige forvandling af den døde krop til aske i sig selv et spejl af vores egen tid. Kremering og nye mere enkle kirkegårdsanlæg ændrer også brugen af kirkegården. De pårørende kommer i mindre grad for at ordne gravstedet. Brugen ændres: man kommer mindre for at gøre noget og mere for at opleve noget.
Kirkegårdskultur 2007-08
Kirkegården og kirkegårdskulturen er fortsat under forandring.Der er - ganske paradoksalt - intet nyt i dette udsagn. Kirkegården er et spejl af samfundet, så tidens gang kan aflæses på dette indhegnede sted.
Flere af artiklerne i dette årsskrift aflæser netop tidens spor på vore kirkegårde, fortæller om enkeltmonumenter af særlig interesse eller om en bestemt kirkegårdes særlige udvikling og historie.
Kirkegårdskultur 2006
Hvad vil det egentlig sige, at kirkegården er indviet jord? Er kirkegården et særligt helligt og udhævet sted? Hvad gør kirkegården anderledes end alle andre steder? Disse spørgsmål har redaktionsgruppen valgt at fokusere på. Vi bringer i årsskriftets første halvdel en række artikler, der alle forholder sig til disse spørgsmål.
Kirkegårdskultur 2005
I slutningen af oktober 2005 afholdt Foreningen for Kirkegårdskultur et særdeles velbesøgt seminar om ?Gravminder?, der samlede en bred vifte af personer med forskellige faglige baggrunde og forskellige tilgange til og syn på gravmindet. Temaet for Kirkegårdskultur 2005 er de indlæg, der blev afholdt på seminaret om ?Gravminder?.
Kirkegårdskultur 2004
Ideen til dette årsskrift, hvor vi har valgt at tage udgangspunkt i én kirkegård og lade en række forskellige personer komme til orde og forholde sig mere eller mindre direkte til denne kirkegård. Landskabsarkitekten, stenhuggeren, sociologen, kulturforskeren, museumsinspektøren, kunsthistorikeren og kirkehistorikeren giver her hvert deres bud på, hvad der gør kirkegården til et særligt sted.
Kirkegårdskultur 2003
I august måned 2003 arrangerede bestyrelsen for Foreningen for Kirkegårdskultur en studietur til udstillingen IGA 2003 i Rostock. Denne omfangsrige haveudstilling viste også eksempler på gravminder, og disse var anbragt i kirkegårdslignende oaser, hvor besøgende kunne dvæle og betragte eksempler på nyere gravminder, men også nyere gravstedsanlæg.
Kirkegårdskultur 2002
Hvad er en kirkegård?
Dette spørgsmål kan stilles i al sin enkelhed, og umiddelbart synes vi, det er let at svare på. Men hurtigt melder der sig vanskeligheder. En forsker ved navn J.L. Curl har derfor forsøgt indenfor det angelsaxiske sprogområde at sige: Hvad er en "cemetery"? D.v.s. på dansk måtte spørgsmålet vel lyde i retning af : Hvad er en kirkegård uden kirke?
Kirkegårdskultur 2000
Hvorledes kan gravmindeudviklingen i de seneste år beskrives? Skal gravminder se ud, således,som de har gjort de sidste 50 år? Er det muligt at tale om en udvikling i så henseende?
